Home ProfilKompetencerPriser og leveringstiderKvalitetKontakt  

Priser og leveringstider

Som regel beregnes priser for oversættelser ud fra antal ord eller antal tegn („anslag“) – i den originale udgangstekst („kildetekst“) eller i den oversatte tekst („måltekst“).
Ofte bruger man begrebet „normallinjer“, som er et bestemt antal tegn pr. linje (normalt 55). I en typisk dansk tekst svarer en normallinje til 7-8 ord.

Prisen pr. ord / anslag kan variere lidt, afhængig af tekstens type og sværhedsgrad. Sammenhængende tekster, f.eks. i betjeningsvejledninger, er ofte lettere at oversætte end tabeller med enkeltord, som f.eks. styklister eller skærmbilleder.

Leveringstid
Som tommelfingerregel kan en trænet oversætter klare ca. 2.000 ord (eller ca. 280 normallinjer) om dagen.

Når det skal være meget billigt...
Når et bureau tilbyder oversættelser for 50 øre pr. ord eller endnu mindre, som det ofte ses i disse globaliseringstider, kan oversætteren højst tjene ca. 1.000 kroner om dagen – hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten!
Det kan han ikke leve af, fordi en god oversætter har også udgifter!
Der kræves en kraftig computer, de nyeste programmer, gode fagbøger, store ordbøger – og en hurtig internetopkobling. Filerne bliver større og større i dag.
En oversætter har også brug for en ordentlig korrekturlæser – for en oversætter ser ikke altid sine egne fejl.
Man kan godt få meget billige oversættelser.
Men ikke nødvendigvis kvalitet!

Når det skal gå meget hurtigt...
Når et bureau tilbyder at oversætte en tekst på f.eks. 6.000 ord indenfor 24 timer, kan man gå ud fra, at dette kræver tre oversættere.
Disse tre oversættere er nødt til at arbejde tæt sammen, hvis den færdige oversættelse skal virke ensartet, sammenhængende og afrundet – altså have „stilistisk og terminologisk konsistens“, som vi kalder det. Men den slags tager tid - og det er ikke muligt at nå på denne ene dag.
Man kan godt få meget hurtige oversættelser.
Men ikke nødvendigvis kvalitet!

Det er muligt at finde oversættelser til priser, der ligger under vores.
Men vores priser er fair både overfor kunden og vores medarbejdere – og de ligger helt klart i den lavere halvdel af spektret!
Vi garanterer for kvalitet i enhver henseende!

Faste tilbud
Vi giver altid et fast og uforpligtende tilbud om pris og leveringsfrist, inden en opgave påbegyndes – naturligvis uden beregning.

Hos os er der ingen ubehagelige overraskelser!